Behandling af kæbesmerter

Ved opstart af forløbet foretages altid en fuld og grundig undersøgelse af dine kæbesmerter.

Er du generet af bidproblemer f.eks. at det gør ondt i kæben, når du tygger eller gaber, eller føler du, at du er anspændt i kæbe og tindingen, så vil du kunne få god effekt at fysioterapi.

Smerter i kæben er ikke usædvanlige, men kan være svære at identificere, da andre sygdomme og lidelser i tænder, mund, bihuler og ansigtsnerver nemt kan føles som kæbesmerter – uden reelt at være det.

Fokus Fysioterapi tilbyder dig en grundig undersøgelse, så du kan få afklaret om fysioterapi er relevant for dig. Det kan derudover være relevant at blive undersøgt af tandlæge for at udelukke tandproblematik.

Sådan hjælper vi dig med dine kæbesmerter

Hos Fokus Fysioterapi kan vi hjælpe dig hele vejen igennem behandlingen af dine kæbesmerter, fra den første konsultation til selve behandlingen og genoptræningen. Læs nedenfor, hvad du kan forvente hos os. Du er altid velkommen til at bestille tid i vores klinik, hvis du har spørgsmål.

Konsultation

Ved første konsultation foretager vi en fuld kæbeundersøgelse, hvor vi bl.a. spørger ind til dine symptomer, og forsøger at udelukke tandproblematik og andre lidelser.

Du vil allerede her blive afklaret, om fysioterapi er den rette løsning for dig. Dette uanset om du har akutte eller kroniske kæbesmerter.

Forløbsplan & behandling

Hvis vi finder belæg for behandling af dine kæbesmerter, kan denne ofte igangsættes med det samme, hvis det ønskes og er nødvendigt.

Sammen med din fysioterapeut vil du lægge en plan for dit behandlingsforløb, som både kan indeholde behandling og hjemmeøvelser.

Instruktion i kæbeøvelser

Som en del af din behandling instrueres du i øvelser, som er specifikt målrettet til at lindre dine kæbesmerter og forebygge fremtidige lidelser.

Vores fysioterapeuter giver dig desuden indsigt i, hvordan du bedst håndterer din kæbeproblematik langsigtet, så du mindsker risikoen for lidelser i fremtiden.

Årsager til kæbesmerter

Der findes en række årsager til kæbesmerter og lidelser. De hyppigste, vi oplever, er:

  • Kraftige spændinger i kæbemuskulaturen – relateret til stress, kropsholdning, vaner m.m.
  • Følgegener af betændelse i kæbeleddet – forekommer bl.a. ved gigtsygdomme
  • Slidforandringer i kæbeleddet – leddene i kæben kan blive slidte, ligesom alle andre led

Kraftige spændinger i kæbemusklerne er den hyppigste årsag til kæbesmerter og er meget almindeligt. Synkebesvær, klump i halsen følelse (globulus) og stramme halsmuskler er blandt de gener, som kan opstå ved at muskler i halsen og nakken ikke arbejder harmonisk.

Gennem grundig undersøgelse kan vores fysioterapeuter identificere årsagen til dine kæbesmerter, og med fysioterapeutisk behandling og instruktion i specifikke kæbeøvelser hjælpe med at korrigere dine gener.

Symptomer og gener af kæbesmerter

Kæbesmerter som følge af en overbelastning af muskler, nervevæv og led, der påvirker kæbens bevægelser, kan bl.a. fremkalde nogle af følgende symptomer og tegn:

  • Hovedpine
  • Proppen, klikken eller smerter i ørerne
  • Ansigtssmerter – f.eks. trigeminus neuralgi lignende smerter
  • Knæk/knas og smerter i kæbeleddene
  • Tænderskæren, også kaldet bruxisme
  • Føleforstyrrelser i huden omkring ansigt og hals
  • Klump i halsen, også kaldet globulus

 

Tilskud fra Sygeforsikring Danmark

Du behøver ingen henvisning fra egen læge, for at få behandlet dine rygsmerter hos os. Fokus Fysioterapi er ikke underlagt overenskomst med den offentlige sygesikring, men der gives tilskud til behandling og træning via Sygeforsikring Danmark.

Flere forsikringsselskaber og sundhedsaftaler dækker enten delvist eller fuldt prisen for din behandling – forhør dig hos dit selskab.

Hvis du vil se vores priser, kan du klikke dig videre til vores pris-side via linket nedenfor.